"Det skønne Le Marche og Italien venter på dig. Oplevelser med mening".



Den danske og italienske forbindelse:

Et par ord om os!




Maximilian Kromann. 48 år og cand. Phil i filosofi og Master i HR og Voksenuddannelse. Virksomhedskonsulent og filosofisk coach/vejleder. Foredragsholder og skribent.


EFQM Award Assesor. EFQM (European Foundation for Quality Management). Jeg har stor erfaring i arbejdet med og et dybt kendskab til de ledelses- og læringsprincipper hos de organisationer, der løbende har succes med at skabe en vedvarende konkurrenceevne gennem løbende eksekvering, værdiskabelse og produktivitetsudvikling.


Partner i Fuel Danmark som arbejder med læring, lederudvikling,  organisationsudvikling og virksomhedsfilosofi

Klik på FUEL Logoet og se mere om hvordan vi arbejder:








Jeg har gennem en årrække undervist og fungeret som virksomhedskonsulent i de største danske virksomheder. Her har jeg lavet virksomhedsfilosofi, lederudvikling, organisationsudvikling, arbejdet med forståelse af og implementering af strategier, værdier og humane resourcer. Jeg har coachet, sparret og hjulpet hundredevis af privatpersoner og virksomhedspersoner igennem de seneste 15 år, ved at anvende den filosofiske værktøjskasse, den filosofiske samtale og den Sokratiske metode som katalysator for at gøre mennesker klogere på egne forhold. Jeg har undervist og skrevet om masser af filosofiske temaer indenfor livsfilosofi, etik, fænomenologi og bevidsthed. Jeg elsker at rejse i verden, er meget interesseret i kunst, litteratur og specielt musik.


Jeg er halvt dansk og halvt italiensk og jeg flyttede i 2015 til Italien, da jeg forinden mødte mit livs kærlighed, Francesca og indfriede et løfte som blev givet for 25 år tilbage. Ovenikøbet til det samme sted som min italienske familie kommer fra. Indimellem er jeg i Danmark og arbejde som underviser,  konsulent, eksistentiel coach og rådgiver.



Francesca Sartarelli er 41 år og uddannet skolelærer og selvstændig erhvervsdrivende.  Francesca har fundet sit kald i at undervise børn. Francescas undervisning er baseret i ikke at give svar til børn, men nærmere søge at få barnet til svare og startende fra det spørgsmål som barnet stiller.  En undervisningsform som er intuitiv, alternativ og kreativ . En undervisningstilgang hvor barnet er medspiller i sin kognintive vækst.


Francesca elsker kunst, og dans som hun har studeret og danset i mange år b.la på The Royal Academy. Francesca har studeret psykologi i mange år på Universitetet i Urbino. Francescas store passion er dansen,som hun anser som den største og smukkeste menneskelige udtryksform.  Francescas særkende er nysgerrighed på livet. En kapacitet som gør hende åben over for mennesker, kultur og udtryksformer. Francesca elsker at rejse. Inden i sig selv og uden for sig selv.


Vores drøm er at lave det vi brænder for sammen. For os skal det være dybt, berigende,  spændende, anderledes, sjovt og nydelsesfuldt. Vi har nu lavet denne hjemmeside som rummer lidt af hvad vi er gået igang med at tilbyde danske privat kunder og virksomhedskunder. Vi er overbeviste om at vores kapacitet og erfaring indefor filosofi, psykologi, pædagogik, organisationsudvikling, lederudvikling HR, eksistens og som selvstændige erhvervsdrivende vil kunne berige dig og udvide din horisont. Og læringsmæssigt er det vores ambition og mål, at det som du får af os,  vil have varig indflydelse på dit liv, dine nærmeste, dine omgivelser, din organisation og din verden. Uanset om du kommer som privatperson eller som leder og i viksomhedsøjemed.


Vi ser meget frem til at byde dig velkommen i filosofiens og kulturens magiske  verden i de skønneste og mest vidunderlige omgivelser. Velkommen til le Marche. Velkommen til Italien.











 



Har du spørgsmål til vores kurser, events og tilbud, så udfyld nedenstående kontaktformular og vi vender tilbage hurtigst muligt.